Trænere (og andre med direkte kontakt til børnene i DIU Fodbold) arbejder og accepterer alle følgende holdninger:
• Man giver sit samtykke årligt til, at der indhentes oplysninger fra Det Centrale Kriminalregister. Børneattest findes her
• Ingen sjofle kommentarer eller tilråb om hinandens kroppe.
• Accept af det enkelte barns grænser for kropskontakt. Kys og berøring af skridt og bryster er aldrig acceptable.
• Man går ikke ind i det modsatte køns omklædningsrum, under bad og omklædning.
• Behandling af skader og massage bør ikke ske hvis man er alene med spilleren.
• Man inviterer ikke enkelte spillere hjem til sig.
• På ture er der altid mindst to trænere/forældre med.
• Forældrene skal opfordres til at deltage i børnenes idrætsliv.
• Ingen brug af mobiltelefoner (eller andet kamera udstyr) i omklædningsrum.
• Alle har pligt til at gå til bestyrelsen hvis der er mistanke om et overgreb.
• Bestyrelsen har pligt til at tage alle henvendelser alvorligt og reagere hurtigt.
• Et nej er et nej – også i leg!!!
Træneren som forbillede
Trænerne er et forbillede for spillerne og en rollemodel på samme tid. Det er derfor utroligt vigtigt, at man som træner er bevist om sin rolle i forhold til spillerne.
Fodboldsporten handler meget om følelser og oplevelser. Her skal være plads til både sejrsknus, et klap på skulderen, eller en trøstende omfavnelse til dem, som føler nederlag eller har slået sig.
Det er naturligt, at man i træningssituationer har kropskontakt med spillerne, idræt handler jo om at bruge kroppen, mærke og beherske den.
Frygten for beskyldning om seksuelle overgreb må aldrig føre til, at træneren ikke tør røre spillerne.
Beredskabsplan - Hvad gør man hvis mistanken opstår?
Alle trænere og bestyrelsesmedlemmer har pligt til at reagere, hvis man observerer noget, der kan give anledning til bekymring eller mistanke om
overgreb mod barnet. Ikke to sager er ens, men fælles for alle sagerne er at ingen strudsemanøvre bortmaner den meget ubehagelige situation alle disse sager er.
Her er nogle generelle råd, hvis mistanken om overgreb opstår:
1. Hold hovedet koldt, selv om en masse spørgsmål vil melde sig:
• Hvordan beskytter vi børnene?
• Hvordan undgår vi panik blandt børn og forældre
• Hvordan undgår vi ”heksejagt” mod den frivillige leder vi har lavet
træneraftale med, og dermed garanterer den mistænktes retssikkerhed.
• Hvordan takler vi medierne?
2. Efterfølgende skal mistanken lande på bestyrelsens bord
Det er bestyrelsens opgave at vurdere, om den mistænkte skal anmeldes til politiet, afsættes som træner eller ingen af delene. Beslutningen har store konsekvenser for både barnet og den mistænkte, det er derfor naturligt, at bestyrelsen træffer denne beslutning.
3. Beslutter ledelsen, ud fra en grundig overvejelse, og gerne i samråd med den person som nærer mistanken, at man menerat den er ubegrundet, er det ledelsens pligt, at forsøge at stoppe eventuelt sladder og rygtedannelse.
4. Finder ledelsen derimod mistanken begrundet, eller er man stadig i tvivl, så hører sagen ikke længere hjemme hos klubledelsen. Sagen skal videregives til kommunens socialforvaltning, der varetager barnets interesser. Dernæst anmeldes sagen til politiet, og forældrene bør straks herefter kontaktes.
5. Ved beslutningen, kan man have brug for at tænke sig om, inden beslutningen træffes. Konfronter evt. den mistænkte med rygterne, så han eller hun får lejlighed til at forklare sig.
Er I usikre i beslutningsprocessen, kan I altid tage kontakte til de sociale myndigheder. Bed evt. om at tale med de tværfaglige børneteams, der er oprettet i kommunerne. Her kan man spørge om de sager, der bekymrer – uden at oplyse navne på de implicerede personer.
© 2011-2024
